tirsdag den 11. oktober 2011

Interview: Tanker om en revolution der (måske) slog fejl

Det har været nogle urolige dage her den sidste tid i Cairo. Som de fleste nok har læst i de danske medier har der været udbrudt uroligheder foran TV-bygningen og Tahrir-pladsen, der ligger lige i nærheden, mellem militæret, kristne koptere og muslimer. Hvad der er sandt eller falsk om urolighederne er svært at få et overblik over, også her i Cairo. Vi oplevede ikke selve optøjerne da vi kørte til byen Beni Sueif om aftenen, men på vejen dertil kørte vi faktisk direkte forbi den kristne demonstration der foregik foran TV-bygningen, ca. en halv time før urolighederne eskalerede. Dette giver naturligt en utryg situation, særligt for de kristne, som jo er dem vi omgås til dagligt – da organisationen CEOSS, som er støttet af Danmission, er kristen.
Et par dage inden urolighederne lavede jeg et interview med ung egypter Leah (navnet ændret, red.) om Egypten, revolutionen og det at være ung kristen i landet – som måske kan give et lille indblik i hvordan det er at være en minoritet i en urolig tid. Jeg har oversat interviewet til dansk, så eventuelle misforståelser hæfter jeg for.         
Leah er 22 år gammel, og uddannet i politik fra Cairo Universitet. Hun er forlovet med sin kæreste og skal giftes næste år, og derefter skal de sammen flytte i en lejlighed i Alexandria.

Hvilke tre 3 kendetegner Egypten?
Nilen, vejret og vores oltidshistorie med faraoer, pyramider og mumier.
Hvad er den bedste ting ved Egypten?
Jeg synes den bedste ting er vores stærke relationer til menneskerne imellem. Vi holder meget af hinanden og har et stærkt familiebånd – familie og venner betyder meget for en egypter og vi bruger lang tid på at pleje de relationer ved f.eks. at ”hænge ud” med hinanden.
Hvad er den værste ting så ved Egypten?
Det er et meget beskidt land med meget skrald i gaderne, støv fra ørkenen og osende trafik – det gør at landet sådan set er kronisk beskidt hvilket man også kan se på bygningerne.  
Hvordan er det at være en pige i det egyptiske samfund?
Det kan være ret vanskeligt da folk altid holder øje med din opførsel, f.eks. du skal gå i det og det tøj – ikke have for mange drengevenner osv. Så man kan hurtigt føle sig overvåget, og man er hele tiden bevidst om hvordan man skal opføre sig for at være en ”ordentlig” pige.
Hvordan er det at være kristen minoritet i det egyptiske samfund?
Som kristen, og måske særligt en kristen pige, lider du altid under at være en minoritet – altså i teorien har du alle dine rettigheder, men slet ikke i praksis. Det er meget tydeligt at du er kristen i f.eks. skole og jobsammenhænge, og det kan også være en faktor til f.eks. jobsamtaler. Der er meget fokus på religion i Egypten, så det typiske første spørgsmål man møder i toget hvis man indleder en samtale med en fremmed er: ”hvad er din religion?”. Ligeledes står det også på dit identifikationskort (ID-Card). Men det er også meget tydeligt hvilken religion man tilhører når man går på gaden grundet påklædning, hvor kristne piger ikke bærer slør, og en lille ting som vielsesringen – muslimerne bruger guldringe mens de kristne bruger sølvringe. Alle disse småting kan være med til at sætte fokus på forskellene og øge diskriminationen.
Hvordan har du oplevet revolutionen?
Jeg har ikke selv været en aktiv del af revolutionen da jeg levede i Sohag i Øvre Egypten, men min bror var inde på Tahrirpladsen og boede der i en uge under selve revolutionen i januar. Først synes jeg at revolutionen var rigtig god, men det synes jeg ikke mere da jeg mener den er drejet ind på en ”islamisk vej” hvor det Muslimske Broderskab prøver at tage magten. Disse vil ikke have et Egypten der indeholder både kristne og muslimer, men en islamisk stat der bygger på den hellige Koran. Så situationen er gået fra en meget dårlig præsident, til et endnu værre alternativ. I starten var revolutionen ikke noget med folks religion at gøre, men en samlet modstand mod styret.                              
Hvordan er situationen så nu?
Det er en meget usikker situation og vi står nu ved en stor forandring – der kan gå den ene eller den anden vej. Fremtiden er meget usikker – og vi aner ikke om det bliver bedre eller værre. Noget er det værste er at vi ikke ved om hæren er for eller imod de kristne, og dette giver en ekstrem stor usikkerhed.
Jamen hvordan er tilliden blandt den almene ægypter til det nuværende militære styre?
Som jeg sagde ved vi ikke om de er for eller imod os, og som jeg ser det er de stadig en del af Hosni Mubaraks styre. Men det er militæret der skal beskytte os nu – og ikke politiet som vi er vant til – indtil der kommer et valg. Altså nu er der ingen stabilitet, alt kan ændre sig!
Hvordan var situationen før revolutionen?
Jamen som jeg ser det var der faktisk mere demokrati før, for nu er de kristne meget bange for at udtrykke sig. Denne usikkerhed var der ikke før da de kristne var beskyttet af styret. F.eks. var Mubarak imod Det Muslimske Broderskab, og holdte det nede. Men der var dog ikke meget ytringsfrihed før. Ligeledes var der – og er der stadig – en form for undertrykkelse via religionen, der gør det svært at lever der som kristen – der var bl.a. hele kvarterer i Alexandria der var muslimske og hvor det praktisk talt var umuligt at leve som kristen. Et andet problem er at man, både før og nu, tvinges til at høre trosbekendelsen sunget ud 5 gange dagligt fra minareterne – man burde kun have lov til at udbrede tro i kirker og moskeer.   
Du taler om der var mere demokrati før revolutionen – hvad forstår du ved demokrati?
Demokrati er for mig at have muligheden for at være fri og kunne sige min mening, og blive accepteret som menneske og ikke som enten ”kristen” eller ”muslim”. Det er også meget vigtigt at man acceptere andres meninger i et demokrati, så det ikke blot bliver flertallet der bestemmer.
Hvad er dit håb for fremtidens Egypten?
Jeg håber virkeligt at vi kan få indført et demokrati, for dette tror jeg ville kunne hjælpe med at rette op på mange af de store problemer vi kæmper med – ja jeg er meget ivrig for at få et demokratisk styre! Jeg håber også at vi kan få et bedre skolesystem – som jeg ser som en af de virkelig dårlige ting ved det egyptiske samfund, og som vil kunne hjælpe meget da folk er meget uvidende og dette er skadeligt for vores land. Derudover at diskriminationen stopper og at vi får en god præsident der kan være med til at opbygge samfundet. Personligt ønsker jeg at finde et godt arbejde i Alexandria, få et fredeligt og trygt hjem, samt blive mor – og jeg får muligheden for at sende børnene i en god skole.  

søndag den 2. oktober 2011

McEgypt

Her på fjerde uge af vores Egypten-eventyr er vi nået til et punkt hvor det er nødvendigt at teste en burger i landet! Dette skal selvfølgelig ske på kultur-imperialismens højborg McDonald's ;-) Ved et kig i Cairos gader kan der hurtigt konstateres at egypterne må være glade - meget glade - for fastfood! Pizza Hut, MacDonald's, Kentucky Fried Chicken og ligende kæder blander sig med lokale egyptiske udgaver. At egypterne, udover at have et stort hjerte for fritter i friture, også har kreative evner og iværksætter-ånd viser dette billede:
Her ses et eksempel på en gul klovn for en fastfoodkæde. Kan desværre ikke huske navnet på den, men det var noget i retning af "Waladi" - deres logo var i hvertfald et stort gult/rødt "W" som også kan ses på klovnens venstre bryst. Vi fik i øvrigt en glimrende pizza på stedet;-)

Nå men tilbage til burgeren... på McDonald's. Vi fandt kæden med det store gule "M" som hedder dette på arabisk:
McDonald's!!

Der var alt hvad et vestligt burgerhjerte kunne begære af fritter m.m. Men valget faldt på den særlige lokale udgave "McArabia":
Det var en særlig burger der var som et slags fladbrød med enten kylling eller oksekød i. Selve maden var, som altid på McDonald's ikke værd at skrive hjem om - men nu fik jeg da lavet et helt blogindlæg om det ;-) God appetit!  
   

fredag den 30. september 2011

Cairo - Menia - Alexandria

Beklager den sidste uges tavshed på bloggen, men vi har været en tur i Menia som ligger i Øvre Egypten (altså den nederste del for nu at gøre forvirringen større) – og dette har resulteret i manglende internet. Dette skulle der nu gerne blive rådet bod på i de næste par dage, hvor vi er nået til Alexandria der ligger ud til middelhavet.
Alexandria må være en af Egyptens smukkeste byer, med frisk luft (hurra:-), lang havnepromenade, italiensk arkitektur og deres imponerende bibliotek som blev indviet i 2002. Byen er kendt for at have haft et stort bibliotek i oldtiden der styrtede i havet, og dette er en af grundene til der nu er bygget et stort og moderne bibliotek – som snarere har funktion som et multihus med udstillinger og læsesale.
I dag har vi været en tur i pool (yes yes – lidt af det søde liv skal vel nydes;-) men ganske ironisk var den sol der trofast har fulgt os alle dage væk – så blege danskere er vi vel stadig. Derefter tog vi ud for at se det gamle forsvarsværk/citadellet, så lidt kultur blev det også til den dag. Det var lige en lille update
J        

tirsdag den 20. september 2011

Hvad laver I – hvad laver de?

Hvis du kære læser har undret dig over hvad vi egentlig går og laver hernede i Egypten, ”hvad laver I?” udover at se en masse spændende ting så som Det Egyptiske Museum, sejle i falukka på Nilen, se kirker og moskeer, se Cairo Tower, spise en masse lækkert mad, ja så kommer der her et lille indlæg om det vi bruger størstedelen af vores tid på; projektbesøg.
Humlen ved at være hernede er jo netop at vi skal få en indsigt i den egyptiske kultur, udfordringer, samfund mv. samt besøge projekter som Danmission via organisationen CEOSS (en koptisk hjælpeorganisation som er vores ”værter”) støtter, således vi kan få et indblik i hvad pengene bliver brugt til og hvordan der arbejdes med fattigdomsbekæmpelse. Derfor går vi en stor del af tiden rundt og prøver at finde ud af ”hvad laver de?”. Danmission går ikke ind og støtter de forskellige projekter enkeltvis, men lader CEOSS stå for administrationen, som så har en ret decentraliseret tilgang hvor de enkelte projekter bliver forankret i lokalsamfundene.  
Så er vi klar til endnu en dag med et spændende projekt! :)

Vi har indtil nu besøgt en del projekter – og der begynder at tegne sig et billede af en meget rettighedsorienteret tilgang hvor der arbejdes på at skabe en bevidsthed blandt projekternes deltagere (typisk børnearbejdere) om de rettigheder de lovmæssigt har, men som der desværre ikke er blevet implementeret ude i samfundene. Dette kan typisk være ret til sundhed, skolegang, at lege, at blive hørt osv. For at skabe en bevidsthed blandt deltagerne, som jo typisk er børnearbejdere der ikke har haft – hvis overhovedet nogen – skolegang, arbejdes der med diskussion (vi hørte f.eks. diskussion om ”hvad er frihed?”), sanglege og tegneterapi. Alt dette sker i en atmosfære hvor børnene bliver hørt, for også at prøve at lære dem de demokratiske spilleregler. Et andet eksempel på forsøg med demokrati og kapacitetsopbygning er at alle projekterne har nedsat forskellige former for komiteer hvor der diskuteres hvilke behov og udfordringer området har. På den måde skabes der også en stærkere tilknytning og ejerskabsfornemmelse, når det er de lokale der selv er med til at bestemme hvad der skal ske.
Børnene tegner "frihed"

Der spilles "rettigheds matador" hvor grundene er erstattet af forskellige rettigheder

I spillet er der mulighed for at købe hospitaler og skoler

Et andet projekt som vi så i dag havde fokus på sundhed, hvor der undervises i forskellige sundhedsmæssige aspekter og der gives før-under-efter graviditetstjek. Desuden var der også fokus på oplysning om omskærning af små pigebørn, for at stoppe dette uhyggelige fænomen.     
Jeg håber dette gav et lille indblik i hvad både vi – og de – laver hernede :)

fredag den 16. september 2011

Skraldet bedrager....

....fristes man til at sige efter et besøg i Samaan Church. Kirken ligger i den del af Cairo
der populært kaldes "Skraldebyen", da indbyggerne her lever af at sortere Cairos store skraldemængder. Dette vil sige at indbyggerne lever i - og af- skrald! Grunden til besøget i skraldebyen denne aften, var at se en kirke som skulle ligge på toppen af bjerget i området. Vi vil senere tage ud i selve skraldeområdet for at undersøge selve området (indlæg kommer derfor senere om selve skraldebyen) men i aften var det besøget i kirken der var hovedformålet. Selve turen op til kirken gik op af hullerede jordveje igennem området, hvor der var fuld af mennesker, biler med skrald og - ja - mere skrald.
Grunden til der ligger en kristen kirke i netop det område, er at det traditionelt er de kristne koptere der lever af skraldehåndteringen, da de er de eneste (grundet den muslimske tro) der må holde grise. Og disse grise tager sig af det organiske affald, haps haps.
Vi så dog ingen grise denne aften, om grunden er den tidligere fare for svineinfluenza eller blot at de går et andet sted og spiser må vi finde ud af ved næste besøg :)

Nå men tilbage til kirken! Efter lidt omveje fandt vi en sti der måtte lede op til kirken, der var i hvertfald en del kors i området hvilket kunne tyde på vi var på rette spor. Må indrømme jeg, efter resten af områdets tilstand, forventede en lille forfalden kirke med ti forkølede kirkegængere, men jeg skulle blive klogere.
Efter en tunnel ledte os ind i selve kirken, blev vi mødt af en næsten stadion-agtig stemning. Det vidste sig nemlig at kirken var hugget ind i selve klippen og den bare var STOR! Jeg håber man kan fornemme det på dette billede der er taget ca halvvejs oppe ad tilskuerrækkerne:

Som man måske også kan se på billedet (beklager den mørke kvalitet, men det var ca. kl 20), stod kirken bestemt ikke tilbage for ny teknologi.
Med to storskærme med steamning af livebilleder og sangtekster og diverse kameraer - hvorfra et filmede ud over publikum (kan ses i venstre side) lignede det mere en TV-produktion end en gudstjeneste. Det vidste sig da også at seancen hver torsdag blev streamet på YouTube. Derudover var der ca 30 "vagter" der gik rundt og holdte orden under selve gudstjenesten ved at tysse på børnene, og et stort kor (ses i midten) samt et lille orkester der spillede under sangene.   
Må indrømme at tanken om at pengene kunne have været brugt bedre et andet sted (såsom ca 50 m længere nede af bjerget) strejfede mig adskillige gange.

Det var en oplevelse at være i kirken som var utrolig flot lavet, og også sjovt at se hvorledes man med dramatiske virkemidler og ny teknologi kan skabe en stemning , men mine tanker kredsede sig nu langt mere om området uden for, end for de kristne budskaber.
Vil du vide mere om kirken så tjek: http://www.samaanchurch.com/en/index.php

Højt oppe i klippen var der indhugget dette billede

Er du foul?

Lige endnu en kort madopdatering ;) uden mad og drikke duer de "globale" (og måske særligt undertegnede) jo ikke! Derfor skulle endnu en egyptisk ret "foul medames" prøves. Retten bliver typisk brugt til morgenmad, og består af kogte bønner der er moset til en slags grød. På trods af det lettere skumle udseende, var det yderst
velsmagende. Der til var der brød, tahini (sesampasta) og syltede grøntsager.

onsdag den 14. september 2011

Lidt koushari - tak!

Efter en dag på projektet blev det tid til en omgang frokost. Der smagte vi den egyptiske ret koushari som ses på billedet herunder. Den består af nudler, sorte og hvide bønner samt ristede løg. Dertil kunne man putte tomatsovs oven på, mmm. Retten smagte ganske dejligt :) Bon appetit!

mandag den 12. september 2011

Talking 'bout a revolution

Egypten er, som de fleste nok ved, midt i en revolution.  
Efter et besøg på Tahrir-pladsen (Befrielsespladsen på dansk) til en fredags demonstration fik man virkelig stemningen at føle, og selvom egypterne ser ud til at kunne lave gøjl og glade dage ud af næsten enhver situation og man kunne købe alt fra flag til mad – og ikke mindst få taget billeder som en bleg model (turister på pladsen er åbenbart spændende at fotografere;-) var der en meget autentisk og positiv følelse som ikke kunne undgå at sætte sig lidt i en – der kunne jeg for første gang virkelig blive grebet af stemningen, og fatte at det rent faktisk er lykkedes folket at smide deres gamle styre på porten.
Dette står i skyggen af de voldsomheder der foregik på pladsen for kort tid siden, hvor civile blev slået ned med en uhyggelig brutalitet af styret og over 800 døde. Jeg kunne derfor ikke blive andet end lidt benovet over de mennesker som stod op og kæmpede for demokrati og bedre tider, og som havde det mod der skulle til for at Mubaraks styre (eller i hvert fald Mubarak selv) faldt den 11. februar 2011. Man regner med at op til 2 millioner folk havde været samlet på pladsen i dagene op til Mubaraks afgang som statsoverhoved.    
Egypten er et land i forandring, og tiden vil vise om det blot er Mubarak som kransekagefigur der er væk, eller om der nu kommer væsentlige ændringer i samfundet med f.eks. mindre korruption, politivold osv. Et andet spørgsmål er hvad der kommer til at erstatte det tidligere styre - demokrati, præstestyre eller noget helt tredje?  
Jeg håber inderligt at det egyptiske folk går demokratiske tider i møde, og det bliver utroligt spændende at følge regionen fremover, samtidig der jeg glad og taknemlig for at have muligheden for at opleve denne tid i Egypten 
Ps: Mubarak er i øvrigt pt. på hospital lidt uden for Cairo (når han altså ikke lige er i retssalen) – ”a very nice place” som vores egyptiske koordinator forklarede med lidt hån i stemmen (selvom man er faldet kan man godt leve i luksus efter omstændighederne jo).   
Det udbrændte hovedkvarter for Mubaraks parti - et vigtigt symbol 

Folk klapper taktfast på diverse tilråb (kan skimtes i baggrunden)

Der bliver rapporteret flittigt fra området, bagerst ses Mogamma - regeringsbygningen hvor op imod 20.000 arbejder. Den er i øvrigt skænket af Sovjet og består af beton... og beton! 

På Tahrir!

Bannerne er klar endnu engang - hver fredag er der demonstration på pladsen