Interview: Tanker om en revolution der (måske) slog fejl

Det har været nogle urolige dage her den sidste tid i Cairo. Som de fleste nok har læst i de danske medier har der været udbrudt uroligheder foran TV-bygningen og Tahrir-pladsen, der ligger lige i nærheden, mellem militæret, kristne koptere og muslimer. Hvad der er sandt eller falsk om urolighederne er svært at få et overblik over, også her i Cairo. Vi oplevede ikke selve optøjerne da vi kørte til byen Beni Sueif om aftenen, men på vejen dertil kørte vi faktisk direkte forbi den kristne demonstration der foregik foran TV-bygningen, ca. en halv time før urolighederne eskalerede. Dette giver naturligt en utryg situation, særligt for de kristne, som jo er dem vi omgås til dagligt – da organisationen CEOSS, som er støttet af Danmission, er kristen.
Et par dage inden urolighederne lavede jeg et interview med ung egypter Leah (navnet ændret, red.) om Egypten, revolutionen og det at være ung kristen i landet – som måske kan give et lille indblik i hvordan det er at være en minoritet i en urolig tid. Jeg har oversat interviewet til dansk, så eventuelle misforståelser hæfter jeg for.         

Leah er 22 år gammel, og uddannet i politik fra Cairo Universitet. Hun er forlovet med sin kæreste og skal giftes næste år, og derefter skal de sammen flytte i en lejlighed i Alexandria.

Hvilke tre 3 kendetegner Egypten?
Nilen, vejret og vores oltidshistorie med faraoer, pyramider og mumier.

Hvad er den bedste ting ved Egypten?
Jeg synes den bedste ting er vores stærke relationer til menneskerne imellem. Vi holder meget af hinanden og har et stærkt familiebånd – familie og venner betyder meget for en egypter og vi bruger lang tid på at pleje de relationer ved f.eks. at ”hænge ud” med hinanden.

Hvad er den værste ting så ved Egypten?
Det er et meget beskidt land med meget skrald i gaderne, støv fra ørkenen og osende trafik – det gør at landet sådan set er kronisk beskidt hvilket man også kan se på bygningerne.  

Hvordan er det at være en pige i det egyptiske samfund?
Det kan være ret vanskeligt da folk altid holder øje med din opførsel, f.eks. du skal gå i det og det tøj – ikke have for mange drengevenner osv. Så man kan hurtigt føle sig overvåget, og man er hele tiden bevidst om hvordan man skal opføre sig for at være en ”ordentlig” pige.

Hvordan er det at være kristen minoritet i det egyptiske samfund?
Som kristen, og måske særligt en kristen pige, lider du altid under at være en minoritet – altså i teorien har du alle dine rettigheder, men slet ikke i praksis. Det er meget tydeligt at du er kristen i f.eks. skole og jobsammenhænge, og det kan også være en faktor til f.eks. jobsamtaler. Der er meget fokus på religion i Egypten, så det typiske første spørgsmål man møder i toget hvis man indleder en samtale med en fremmed er: ”hvad er din religion?”. Ligeledes står det også på dit identifikationskort (ID-Card). Men det er også meget tydeligt hvilken religion man tilhører når man går på gaden grundet påklædning, hvor kristne piger ikke bærer slør, og en lille ting som vielsesringen – muslimerne bruger guldringe mens de kristne bruger sølvringe. Alle disse småting kan være med til at sætte fokus på forskellene og øge diskriminationen.

Hvordan har du oplevet revolutionen?
Jeg har ikke selv været en aktiv del af revolutionen da jeg levede i Sohag i Øvre Egypten, men min bror var inde på Tahrirpladsen og boede der i en uge under selve revolutionen i januar. Først synes jeg at revolutionen var rigtig god, men det synes jeg ikke mere da jeg mener den er drejet ind på en ”islamisk vej” hvor det Muslimske Broderskab prøver at tage magten. Disse vil ikke have et Egypten der indeholder både kristne og muslimer, men en islamisk stat der bygger på den hellige Koran. Så situationen er gået fra en meget dårlig præsident, til et endnu værre alternativ. I starten var revolutionen ikke noget med folks religion at gøre, men en samlet modstand mod styret.                              

Hvordan er situationen så nu?
Det er en meget usikker situation og vi står nu ved en stor forandring – der kan gå den ene eller den anden vej. Fremtiden er meget usikker – og vi aner ikke om det bliver bedre eller værre. Noget er det værste er at vi ikke ved om hæren er for eller imod de kristne, og dette giver en ekstrem stor usikkerhed.

Jamen hvordan er tilliden blandt den almene ægypter til det nuværende militære styre?
Som jeg sagde ved vi ikke om de er for eller imod os, og som jeg ser det er de stadig en del af Hosni Mubaraks styre. Men det er militæret der skal beskytte os nu – og ikke politiet som vi er vant til – indtil der kommer et valg. Altså nu er der ingen stabilitet, alt kan ændre sig!

Hvordan var situationen før revolutionen?
Jamen som jeg ser det var der faktisk mere demokrati før, for nu er de kristne meget bange for at udtrykke sig. Denne usikkerhed var der ikke før da de kristne var beskyttet af styret. F.eks. var Mubarak imod Det Muslimske Broderskab, og holdte det nede. Men der var dog ikke meget ytringsfrihed før. Ligeledes var der – og er der stadig – en form for undertrykkelse via religionen, der gør det svært at lever der som kristen – der var bl.a. hele kvarterer i Alexandria der var muslimske og hvor det praktisk talt var umuligt at leve som kristen. Et andet problem er at man, både før og nu, tvinges til at høre trosbekendelsen sunget ud 5 gange dagligt fra minareterne – man burde kun have lov til at udbrede tro i kirker og moskeer.   

Du taler om der var mere demokrati før revolutionen – hvad forstår du ved demokrati?
Demokrati er for mig at have muligheden for at være fri og kunne sige min mening, og blive accepteret som menneske og ikke som enten ”kristen” eller ”muslim”. Det er også meget vigtigt at man acceptere andres meninger i et demokrati, så det ikke blot bliver flertallet der bestemmer.

Hvad er dit håb for fremtidens Egypten?
Jeg håber virkeligt at vi kan få indført et demokrati, for dette tror jeg ville kunne hjælpe med at rette op på mange af de store problemer vi kæmper med – ja jeg er meget ivrig for at få et demokratisk styre! Jeg håber også at vi kan få et bedre skolesystem – som jeg ser som en af de virkelig dårlige ting ved det egyptiske samfund, og som vil kunne hjælpe meget da folk er meget uvidende og dette er skadeligt for vores land. Derudover at diskriminationen stopper og at vi får en god præsident der kan være med til at opbygge samfundet. Personligt ønsker jeg at finde et godt arbejde i Alexandria, få et fredeligt og trygt hjem, samt blive mor – og jeg får muligheden for at sende børnene i en god skole.